Mikkel

Så er der snart ikke mere rent tøj, mere plads på hukommelseskortet og plads til flere oplevelser i hovedet, så tid til at vende næsen hjemad. Hjem til den travle hverdag som arbejdsløse – hvor vi kun har spejdermøder og lejre, bryllup, studenterfester, venner og familie og måske også noget jobsøgning.

Vi håber I har nydt godt af at læse vores blog – så vi ikke behøver at fortælle i flere dage omkring vores tur (flere timer må være nok! ) )

Mange siger at der slet ikke er sket noget derhjemme mens man har været ude at rejse, men det synes vi ikke helt at kan passe. I flæng kan næves, Søren er blevet kærester med Louise, David kan næsten gå og er blevet dobbelt så stor, i Ribe har de fået nyt køkken, Thor og Line har fået en datter, Karina skal købe bil og ikke mindst, så har vi fået en ny statsminister – det må være på tide vi kommer hjem til alt dette!

Lige nogle ligegyldige facts:

• Vi har mødt over 50 familiemedlemmer og relateret familie, hvoraf vi har boet hos 8 familier
• Besøgt 4 stater i USA og været i 7 forskellige lande (USA, Mexico, Belize, Guatemala, Brasilien, Argentina og Paraguay)
• Været af sted i 89 dage, hvor af 43 timer og 4 minutter er tilbragt i fly
• Vi har i alt brugt 82.469,75 kr.
• Over 50 % af det vi tager med hjem er købt undervejs

Vi skal også vende os til igen at smide toiletpapiret i toilettet (vi undskylder på forhånd, hvis vi glemmer det…), at vi ikke længere skal bruge tegnsprog når vi snakker, at priserne på alt ting er dobbeltpris, at ingen vil stemple i vores pas længere og at alt kost ikke består af ris og bønner (man vender sig faktisk til det!)

Vi glæder os til at se jer alle igen, for vi har savnet jer alle og enhver!

De sidste tre dage af vores rejse brugte vi i Rio de Janeiro sammen med Paul-Jacob og Edna. Vi boede hos Paul-Jacobs fætters kones søster. Vi nåede at se alle de vigtige ting og bade på de flotte strande, som I kan se på billederne herunder.

Vi drog mod Rio De Janeiro sammen med Paul-Jacob og Edna og overnattede i 2500 meters højde på vejen. Se billederne herunder.

Below is a range of pictures from various places we have been while in Sao Paulo – enjoy.

Vi har flere gange på vores rejse hørt en masse godt om vandfaldene i Sydbrasilien, så dem ville vi se!

Paul-Jacob og Edna havde nogle bonuspoint de gerne ville give os, så for dem kunne vi købe 2 flybilletter t/r til Foz Do Iguazu, som er byen tættest på vandfalende – Iguazu. Det var virkelig sødt af dem, og det var en fantastisk tur.

Vi fandt et hostel i midten af byen. Vi bookede igennem dem, en guided tur til vandfalene, men fra den agentinske side, da det eftersigende skulle være flottest (vi er nu ikke helt enige…de er flotte fra begge sider, og begge sider er et besøg hver!)

Så nu har vi 4 stempler mere i passet og været i endnu et land.

Vandfalene er virkelig imponerende. Det er virkelig svært at forestille sig, at de ikke har været lavere i flere år (vandmassen)! Der er omkring 270 vandfald og det højeste falder 82 meter.

Den anden dag tog vi en bus til Paraguay, for at få et hurtigt indtryk af landet. Der er ikke så meget at se, lige på den anden side af grænsen, bortset fra tusindvis af boder og mennekser. Mange brasilianer tager derover for at købe elektronik m.m, da disse ting er utrolig dyre i Brasilien. 8000 mennesker krydser grænsen hver dag, hvilket gør det til en af verdens travleste landegrænser.

Den anden halvdel af dagen tog vi på en guided tur til Itaipu, som er et af de størte vandkraftværker i verden. Elproduktionen var på maksimalt 14 GW hvilket kan dække 90% af Paraguays og 20 % af Brasiliens samlede elforbrug. Det svarer til ca. 7 moderne atom-reaktorere, så det er ret imponerende når man tænker på det er vedvarende energi.

Torsdag kunne vi nå ud til den brasilianske side af vandfalene inden flyveren gik tilbage til Sao Paulo. Det var også en utrolig smuk oplevelse, her havde man et bedre panoramisk overblik over falende.

Vi var så heldige at blive inviteret med til en 1-års fødselsdag hos Ednas søsters barnebarn. 1-års fødselsdage bliver holdt med maner i Brasilien og der var ca. 100 gæster. Moderen havde været i gang med at forberede pynten til festen det sidste halve år, og dagen op til festen var der blevet pustet 2500 balloner op.

Der kørte børneunderholdning på en storskærm og der var tonsvis af slik, mad og drikkevarer. Det var sjovt at se hvordan alt var målrettet børn, selvom langt de fleste gæster var voksne.

- så vi glæder os til Davids 1 års fødselsdag på næste tirsdag!

Sidste weekend brugte vi i Angelim Rainforest i Ubatuba, også kaldet farmen, som er et lille stykke regnskov på 760 hektar som Paul-Jacob ejer. Vi var der sammen med Paul-Jacob, Edna, Stefan og han kæreste Iris.

Det er et utrolig smukt område med masser af tæt jungle, floder, vandfald og et bjerg der stræker sig over 1000 meter op i luften. Der er masser af spændende stier rundt på området, men man skal tit vade gennem floder og gennem tæt beplantning for at komme frem.

Der skulle efter sigende være både bæltedyr, slanger, aber og  dovendyr på området, men vi så desværre ingen af disse. Vi så til gengæld frøer, ederkopper, undulater og mange andre insekter og fugle.

Der er en række huse på området som bruges til overnatning. Vi sov i et lille nyt hus med to senge, toilet og køkken. Det var meget nydeligt og rummeligt. De andre sov i et større hus med stort køkken og plads til 32 sovende. Dette hus bruges til til spejdere og andre besøgende.

Vi var på opdagelse i junglen både om dagen og om natten – begge gange var utolig spændende og flot. Farmen er bestemt et besøg værd.

Imens vi var på farmen besøgte vi også et par omrkingliggende byer samt en del lokale strande.

Det var virkelig fedt at opleve regnskoven, som man altid har hørt om.  

Efter en fin velkomst i lufthavnen, hvor Paul-Jacob, Edna og deres barnebarn Philip hentede os, kørte vi hjem til Mogi das Cruzes hvor de bor.

Byen er en forstad til Sao Paulo på “kun” 400.000 indbyggere. Sao Paulo er på ca 12 mio indbyggere.

Deres hus ligger lige ved siden af deres fabrik – Palle ElektricaXXX, hvor både Paul-Jacob, Edna og deres søn Palle arbejder. Fabrikken er opkaldt efter Paul-Jacobs far, Palle, som startede fabrikken i 1959.

Paul-Jacob snakker flydende dansk så det er lidt anderledes end vores tidligere rejsemål. Hans sønner har også begge været i Danmark og snakker også dansk, så det er nemt at kommunikere. Edna snakker primært portugisisk, men kan også lidt engelsk og nogle danske gloser, så kombineret med tegnsprog går det også.

Vi bliver taget med runt og se en masse spændende ting i lokalområdet og i Sao Paulo, hvilket er rigtig lækkert og lærerigt. Vi fr rigtig meget ud af vores ophold i Brasilien.

Palles kone hedder Debra og er skolelærer. Hun har to jobs for at tjene penge nok, hvilket efter sigende er meget normalt for lærere. Deres to børn, Philip på 8 og Peter på 2, går begge i skole fra 13-18 hver dag men har fri om formiddagen. I Brasilien går man enten i skole om formiddagen, om eftermiddagen eller om aftenen.

Vi er blevet inlogeret i et fint nyrenoveret grønt el-skur.

Her har Paul-Jacob bygget et toilet m. bad, lille te-køkken med køleskab og en sovesofa – lige plads nok til os!