Arkiv for april 2009

Fanget i Mexico

torsdag, 30. april 2009

Graenserne er stadig aabne til de fleste lande – den eneste graense vi har hoert om er lukket  er Guatemale.

Svineinfluenzaen har ikke direkte paavirket os indtil nu, men nu har Mexico lukket for alle sevaerdighederne i hele landet. Det betyder, at mange af de ting som man SKAL se i Mexico, og som vi allerede har betalt for som en del af vores buspas, er blevet aflyst. Der er ikke meget at give sig til i Mexico for tiden.

Vi har dog faaet en flamingotur gratis, da vi nu ikke laengere skal se vandfald, ruinby i junglen, Chiken-Itza (verdensvidunder).

Vi er ved at undersoeoge om vi kan rejse ud af Cancun og tage til Brasilien noget foer, for at vaere sikker paa at kunne forlade landet inden Mexico lukker flere graenser.

Vi har set en krokodille

torsdag, 30. april 2009

San Christobal er en hyggelig by der ligger oppe i bjergne og her er betydelig koldere end vi er vandt til.

En af vores udflugter gik herfra til Semidero Canyon. Her var vi paa en baadtur i to timer, hvor vi bl.a. saa en masse fulge, flot natur og ikke mindst en kaempe aligator.

Det var en rigtig spaendende og dejlig tur.

Ellers er der en masse markeder i byen. Vi har besoegt et lokalt marked, hvor de solgte frisk frugt og groensager, levende kalkuner og hoens. Et andet marked med en masse suveniers – vores tasker faar snart et problem.

Influenzaen synes ikke at vaere naaet her til byen, nolge faa lokale gaar med masker. Vi har dog vores maske paa, naar vi er ude i omraader med mange mennesker.

Oaxaca

mandag, 27. april 2009

Dejligt at komme væk fra de mange mennesker med masker, til en mere stille og rolig by. Oaxaca er kendt for sin varme kakao og sprøde græshopper – varm kakao har der været for varmt til og græshopperne må blive en anden gang!

Vi startede her med en af vores gratis aktiviteter fra Bamba. Vi så et over 2000 år gammelt træ med en omkreds på 58 meter – kæmpe træ! Vi så et værksted hvor de stadig brugte naturlige farver til at farve garn med. En mindre ruinby fra før spanierne indtog landet. Turen sluttede af med smagsprøver på 30 forskellige typer Mezcel, som er en lokal alkohol meget lig Tequila.

Den anden dag brugte vi på at gå rundt i byen og købe diverse småting og slappe af på vores hostel.

Mexico City

søndag, 26. april 2009

Vi ankom til Mexico City efter en mellemlanding i San Jose – hvor vi fik vores andet stempel i passet!

Efter at have fundet en autoriseret taxi ankom vi til vores hostel – Bed and Breakfast Mexico. Det var et lille men hyggelig hostel. Om aftenen kunne vi købe os med på en fælles aftensmad på hostlet, hvor menuen stod på mexicansk barbecue med bl.a. kaktusblade, som ikke smager vildt godt. Her mødte vi to andre danskere som vi senere på aftenen sad på tagterrassen og drak og spillede pyramide (ølspil) sammen med. Med var også et par fra Sverige, en englænder og en fra Argentina.  Efter et par omgange kortspil besluttede vi os at gå videre i byen.

Da vi kun havde begrænset tid i Mexico City tog vi allerede hjem kl. 02.30 sammen med svenskerne – undervejs tilbage fik vi en rigtig spændende mexicansk sandwich, Tartos (kan næsten slå en shawarma).

Første hele dag i byen brugte vi på at gå hen i parken for at tage på det arkæologiske museum omkring indianerstammerne i Mexico – primært aztekerne og mayaerne. Det var en rigtig flot og spændende museum. Derefter gik turen ned til den historiske bydel – hvor man bl.a. finder resterne af det største tempel fra aztekernes tid (ca. 1350 – 1521) ”the great tempel”.

Mexico City er bygget ovenpå aztekernes gamle hovedstad Tenochtitlan som blev total destrueret da Cortéz erobrede byen i 1521.

Det var en rigtig spændende tur igennem resterne af templet som er blevet bygget større og større 7 gange. Templet var en form for pyramide hvor ofringer kunne foretages på toppen og hovederne kunne rulle ned af forsiden (som man ser det i filmen Apocalypto).

Aftenen sluttede af med en fornem middag som bliver beskrevet tidligere i et andet blogindlæg.

Den anden dag havde vi aftalt sammen med det svenske par, Jonathan og Erika, at følges på en guidet tur til Teotihuacán. Teotihuacán er et kæmpe arkæologisk site udenfor byen. Der indeholder de kendte pyramider, månens og solens pyramide som er fra omkring år 0 – år 300. Der menes at have boet op til 200.000 mennesker – meget større end London og Rom på den tid. Vi besteg begge pyramider og der var en kanon udsigt ud over hele området, hvoraf kun 15 % endnu er gravet frem. Det var en rigtig spændende og fascinerende tur og vi lærte en masse af vores guide.

På turen var også et stop hos et lokalt stenfigur-værksted. Her startede vi med at smage forskellige lokale alkoholiske drikke som er fremstillet af agavekaktussen samt Tequila. Vi endte med at købe en rigtig flot stenfigur som forestiller den sidste aztekiske kejser.

Da vi kom hjem til hostlet tog vi en tur i biografen og kom hjem til nyheden omkring udbruddet af svineinfluenza. Vi havde godt nok undret os over hvorfor så mange folk gik med masker på.

Det svenske par var ved at få deres fly rykket et par dage frem og os selv var glade for, at det var vores sidste dag i Mexico City eftersom regeringen frarådede alle fra at opholde sig på offentlige pladser og i store mængder.

Vi har det godt og følger selvfølgelig med i udviklingen af influenzaen og er parat til at forlade landet før tid, hvis den spreder sig i vores retning.

El Cardenal

fredag, 24. april 2009

Inden vores afrejse fik jeg (Mikkel) et gavekort til restaurant El Cardenal i Mexico City. Det er en meget fornem restaurant hvor politikere og andre vigtige personer kommer.

dsc05725

Da vi kom, blev vi ført op på overetagen hvor restauranten ligger, og stolene blev rykket ind under os som vi satte os ned. Alle andre på restauranten havde skjorter, mens vi sad i shorts og klipklapper.

Vi havde en engelsktalende mand tilknyttet som ikke var tjener, men som tydeligvis havde til ansvar at sørge for vi fik en god oplevelse. Vi fik først serveret en lokal specialitet om bestod af majs-tortillas sammen med en skål salsa med avocado og ost. Vi blev belært om at det hele skulle rulles ind i en tortilla og spises med hænderne, og det smagte rigtig godt.

Der var tre tjenere til at servere hovedretten: en til at sætte serveringsbordet op og bære retten ind, en til at servere kødet og en til at hælde dressing på salaten og personsanrette den på vores bord. Vi fik noget utrolig lækkert og mørt oksekød, skåret lige over ribbenene (a la spare ribs uden ben), samt en lækker salat. Dertil fik vi cola, øl og kildevand.

p4233677

De havde proppet koriander i vores guacamole, hvilken Marie ikke er ret vild med, så vi fik dem til at lave en ny frisk guacamole specielt til os – meget fornemt og helt uden ekstraregning.

Maden var rigtig god og det var sjovt at prøve at spise så fornemt. Det er meget afslappende at man roligt kan bestille ting og have særlige ønsker, uden at man behøver skænke prisen en tanke. Vi kom af med 417 pesos, svarende til lidt under 200 kr., så det må siges at være billigt, og meget charmerende. Besøget var meget kontrastfuldt i forhold til en frokost i en tacoshop der løber op i 4 kr. pr. person.

Tak for gaven, Thor, Line, Tobias, Peter, Jakob og Troels.

Motion

onsdag, 22. april 2009

Efter Marie købte løbesko i San Francisco, har vi fået løbet nogle gange. Herunder er alle turene der indeholder billeder.

San Semion, Highway 1

Los Angeless

Somis, LA

Ensanada, Nordmexico

Hike med Mikes venner, Ensanada, Mexico

Weekendtur til Ensenada/Nordmexico

onsdag, 22. april 2009

Et par timers kørelse syd fra San Diego har den amerikanske del af familien to lækre (sommer)huse i Ensenada i Baja California, Mexico. Mike (søn til Rae and Frank)bor i et af dem i weekenderne og han havde inviteret os og Pia og Dietger med derned.

Vi ankom fredag eftermiddag efter at have shoppet mad i nogle lokale boder undervejs. Husene ligger på bjergsiden og har begge den skønneste havudsigt udover stillehavet.

Lørdag tog vi alle med Mike ud og besøgte nogle lokale indianere som Mike arbejder med. Mike er antropolog og bruger meget af sin fritid på at hjælpe de lokale indianere med at bevare dere kulturer. Det var meget interessant at se. De boede i meget primitive boliger, bygget af gammelt blik eller tørret mudder (adobe). De har haft strøm i to år og havde tv, men derudover var der ingen luksus. De var meget afslapped e og tjener ist primært penge på at sælge kurveflet og keramikkrukker. Det var meget interessant og tankevækkende at se hvordan nutidens indianere lever.

Søndag tog vi på hike sammen med Mike og nogle af hans venner. Vi vandrede langs kysten og det var rigtig flot. Vi fandt flere steder potteskår og bearbejdede sten fra gammel tid.

Alle aftener lavede vi rigtig god mad og drak gode lokale vine. Det var en rigtig hyggeligt og spændende weekend.

Dan & Cathie – San Diego

tirsdag, 21. april 2009

Den sidste tid i staterne boede vi hos Dan og Cathie og deres barnebarn Madilyn i udkanten af San Diego.

De er rigtig glade for at rejse i Europa,og de spiser en masse europærisk mad. Rigtig lækkert. Jeg troede ikke vi skulle spise rugbrød i 3 maaneder, men det skulle vi kun rejse til San Diego for.

Vi havde hørt en masse godt om San Diego Zoo, så der tilbragte vi en hel dag. Den var rigtig stor, men mange af dyrene var taget paa ferie – de var der i hvert fald ikke, så det var lidt synd. Men vi fik set en panda, en bette Gorilla unge, flodheste osv.

San Diego var også stedet hvor vi skulle sige farvel til vor højt elskede ven – bilen. Den har nu været god at have og vi fik da også kørt 3000 miles (ca. 4800 km) – Det kan man komme langt med i DK!

San Diego er en rigtig hyggelig by.

Curt & Marilyn – Downtown LA

onsdag, 15. april 2009

Den sidste aften i LA boede vi hos Curt og Marilyn, som nok er dem fra familien der bor taettest paa downtown Los Angeles!

Vi ankom mandag morgen og efter en formiddagskaffe tog vi paa sightseeing. Efter snart 14 dage i LA var det foeste gang vi var i selve LA.

LA er en rigtig svaer by at beskrive. Den er saa stor og ligner ikke en anden storby vi har vaeret i. Stoerrelsesmaessigt er den paa stoerelse med Sjaelland, men selve bymidten er ikke saerlig turistet som andre byer. LA er mere spreadt ud paa forskellige steder – Berverly Hills, Hollywood, Venice osv.

Vi skulle selvfoelgelig ogsaa se Hollywood skiltet. Det er altid rart at have indfoedte guider, for de vidste at de steder hjvor der staar “Dette er ikke vejen til Hollywood skiltet” skulle man dreje den vej.

Faktisk har der engang staaet Hollywoodland, men “land” faldt ned efter et jordskaevld og siden da har omraadet heddet Hollywood.

Tirsdag var dagen hvor vi atter skulle paa farten – til San Diego, men inden da havde vi lige en frokost aftale oppe nordpaa hoas de gamle – og her i USA koerer man gerne 150 km ekstra for det!

Her moedte vi Pia (kusine til Alan, Mikkels far) og Diegter. De skal med os og Mike ned til familiens sommerhus i Baja Califonia i Nordmexico.

Gerry & Colleen – LA

mandag, 13. april 2009

Vi boede hos Gerry og Colleen i 10 dage, hvilket var et fantastisk ophold. Vi var saa heldige at få lov til at blive i huset i 3 dage efter de tog på ferie i Washington DC.

Vi fik spist en masse advokadoer/guagamole (De har ca. 300 træer i baghaven), badet i deres jacuzzi 3 gange, 1 gang i poolen, drukket magaritas og andre drinks og selvfølgelig hygget os i deres selvskab.

En aften var vi sammen med Doug og Allison i Hollywood. Vi fik en enkel øl, så Hollywood bouleward med stjernerne i fortorvet og deres hilsner. Siden vi ikke har set det vilde af berømtheder herovre (Hvorfor færdes de ikke hvor turisterne kommer?) tog vi ind på voksmuseet, hvor vi så en masse stjerner!