Mikkel

Vi tilbragte to dage hos Carolyn og Ed, mens vi boede hos Gerry og Colleen.

De bor i Ventura helt ned til stranden – omkring 2 min gåtur derned.

De vil nok være det bedste billede på en Californisk familie.  De bruger deres tid på surfing. Deres to tvillinge drenge Math og Mike er profesionelle surfer, med hver deres sponser, og laver ikke andet end at surfe.

“Surfing is a lifestyle” som Ed sagde.

1. dag vi var der cyklede vi en tur op langs stranden, var i biografen med Mike og hans kæreste og så “I love you, Man” – hvilket kan klar anbefaldes og vi spiste aftensmad hos dem.

2. dag lærte Math os at surfe! Hvilket var en kanon fed oplevelse. Det er selvfølgelig svære end det ser ud til og bølgerne herovre er over dobbelt så store som dem i DK – men vi kom ud og fangede et par bølger og Mikkel kom faktisk helt op og stå på brættet.!

Universal Studios i Hollywood er en blanding af forlystelsespark , læren om filmtricks og en guided tur gennem mange af Hollywoods studier og koliser. Hvis nogen fx ser Desperat Housewives , saa har vi været på Mysteria Lane , hvor de har bygget hele gaden med husene fra serien.

Det er en virkelig fed park og der var ikke så mange mennesker som i Disneyland, hvilket var rigtig lækkert.

Gerry og Colleen havde inviteret hele familien til fest lørdag eftermiddag. Om formiddagen hjalp vi med at gøre klar og hente mad fra en lokal mexicansk restaurant. Vi besøgte også et par af Gerry’s marker for at hente helt friskplukkede jordbær, blåbær og hindbær. Der var rigtig mange familiemedlemmer til festen, også dele af familien som vi ikke havde set før. Heriblandt Douglas og hans kone, deres søn Doug med hans kone Alison og deres datter på 2 år. Douglas arbejder i Universal Studios med de grønne områder, så vi fik to fribilletter til Universal Studios fra ham.

Det var virkelig dejligt at se så mange familiemedlemmer igen, mange havde jeg ikke set i ti år.

Vi ankom til nationalparken efter frokost og her var fyldt med mennesker. Vi besluttede os for at finde en teltplads og så præcis kl. 18.54 stod vi sammen med hundrede andre og så solen gå ned over Grand Canyon – et virkeligt smukt syn.

Man skulle tro, at vi havde lært fra vores nat i bilen, at det bliver koldt udenfor – men nej, et telt kan også indeholde en masse koldt luft! Lidt søvn fik vi da. Vi stod tidlig op, for at gå ned i Grand Canyon. Da parken fraråder at man går hele vejen ned til bunden (til Colorado-floden) på een dag, valgte vi en lidt kortere rute.

Vi gik ned ad Bright Angel Trail til Plateau Point, hvorfra vi kunne se hele vejen rundt i kløften og også ned til Colorado-floden. Det var ubeskriveligt flot. Turen ned var 10 km lang med et fald på 960 højdemeter, så det var en utrolig hård optur – rigtig hård!  Vi tog dog hele turen på under 8 timer, så vi synes selv at vi var hurtige.

Grand Canyon er fyldt med dyr og de kommer rigtig tæt på en. På vores nedtur mødte vi en masse egern, mulhjorte (mule deer), vi så endda også nogle bjerggeder på vej op. På vej hjem fra solnedgangen mødte vi en masse elge der var kommet ud fra skoven for at græsse ved siden af stien, hvor vi gik.

Efter vores tur ned i kløften og et godt solid måltid på Pizza Hut gik turen videre til Kingman hvor vi overnattede hos endnu en couchsurfer, Tanya og hendes 16-årige datter. Endnu engang en meget positiv oplevelse, hvor hele huset og madvarer bliver stillet til ens rådighed helt kvit og frit. Datteren havde en væg fyld med fremmede pengesedler, så nu hænger der også en dansk 100-kroner-seddel.

Efter vi forlod Vegas kørte vi til Zion National Park, nord for Grand Canyon. Vi ankom om aftenen og sov på en campingplads i parken. Det blæste meget og småregnede, så vi valgte at prøve at sove i bilen i stedet for at skulle til at slå telt op. Det blev en lang og kold nat, da det til vores overraskelse blev 5 graders frost om natten og vi vågnede med is på ruderne. Vores sommersoveposer var ikke til megen hjælp.

Dagen efter gik vi først op og så et lille vandfald – det var sjovt. Derefter valgte vi at bestige en af bjergsiderne i kløften. Turen var på 6 km op med en stigning på 670 m. Ruten endte ved Observation Point hvorfra man kunne se ud gennem kløften.

Derfra gik turen videre rundt om Grand Canyon – vi fandt overnatning på et motel i Page, beliggende øst for Grand Canyon. Det var meget behageligt med en blød og varm seng oven på sidste nats kolde oplevelse. Vi fik også mulighed for et langt karbad og internetadgang så vi kunne opdatere bloggen.

Da vi kørte videre stødte vi lidt tilfældigt ind i to nationalmonomenter:

Sunset Crater Volcano – Et krater fra en vulkan der var i udbrud i 1100 AD. Der boede en del indianere tæt på som måtte flygte fra deres primitive hytter. Hele landskabet er stadig dækket af et lag af sort aske og kun meget få buske og træet har formået at gro i det. Der er store områder med størknet lava. Man kunne desværre ikke gå op på vulkanen.

Wupatki – nogle ruiner af bygninger bygget af indianere omkring 1100 AD – formentlig de indianere som flygtede fra vulkanen. Bygningerne lå i små klynger og kunne huse imellem 3 og 30 familier. Udover husene have de nogle store runde samlingssteder. Overraskende nok havde de brugt tagene til vandindsamling og nogle ydremure var dobbelte med isolering imellem. De havde også i et enkelt rum lavet sindrigt gennemtræk der tillod at man kunne lave bål indendørs.

Om aftenen overnattede vi hos to couchsurfere i Flagstaff (Holly på 21 og Charlie på 25), syd for Grand Canyon. Holly studerede jazz og vi var med dem på en lokal jazz-cafe hvor hun sang 5 numre. Det lød utrolig godt. Vi fik også spilet lidt pool med Charlie. De var meget lig os så vi have masser at snakke om – rigtig hyggelig og endnu en god oplevelse med couchsurfing. Om morgenen lavede Charlie pandekager til os inden vi drog videre mod Grand Canyon.