Så er der snart ikke mere rent tøj, mere plads på hukommelseskortet og plads til flere oplevelser i hovedet, så tid til at vende næsen hjemad. Hjem til den travle hverdag som arbejdsløse – hvor vi kun har spejdermøder og lejre, bryllup, studenterfester, venner og familie og måske også noget jobsøgning.
Vi håber I har nydt godt af at læse vores blog – så vi ikke behøver at fortælle i flere dage omkring vores tur (flere timer må være nok!
) )
Mange siger at der slet ikke er sket noget derhjemme mens man har været ude at rejse, men det synes vi ikke helt at kan passe. I flæng kan næves, Søren er blevet kærester med Louise, David kan næsten gå og er blevet dobbelt så stor, i Ribe har de fået nyt køkken, Thor og Line har fået en datter, Karina skal købe bil og ikke mindst, så har vi fået en ny statsminister – det må være på tide vi kommer hjem til alt dette!
Lige nogle ligegyldige facts:
-
Vi har mødt over 50 familiemedlemmer og relateret familie, hvoraf vi har boet hos 8 familier
-
Besøgt 4 stater i USA og været i 7 forskellige lande (USA, Mexico, Belize, Guatemala, Brasilien, Argentina og Paraguay)
-
Været af sted i 89 dage, hvor af 43 timer og 4 minutter er tilbragt i fly
-
Vi har i alt brugt 82.469,75 kr.
-
Over 50 % af det vi tager med hjem er købt undervejs
Vi skal også vende os til igen at smide toiletpapiret i toilettet (vi undskylder på forhånd, hvis vi glemmer det…), at vi ikke længere skal bruge tegnsprog når vi snakker, at priserne på alt ting er dobbeltpris, at ingen vil stemple i vores pas længere og at alt kost ikke består af ris og bønner (man vender sig faktisk til det!)
Vi glæder os til at se jer alle igen, for vi har savnet jer alle og enhver!
Hejsa, har netop læst de sidste indlæg og moret mig meget over de “ligegyldige” facts. Knus fra Mette