Arkiv for august 2006

Fodbold

onsdag, 23. august 2006

Vi har de sidste par uger prøvet at få billeter til en skotsk fodboldkamp, men det har enten været for dyrt eller også har der ikke været pladser til nogle af de store kampe. Da de fleste af byens hold spiller på udebane i næste weekend var vores eneste mulighed at se CIS Insurance CUP tirsdag aften. Det var anden runde af turneringen, så de store hold fra Glasgow (Rangers og Celtic) spillede endnu ikke med. Det gjorde Queens Park Rangers til gengæld. De hører normalt til i 3. division og skulle tirsdag aften møde Aberdeen der spiller i Scottish Premier Laegue (deres superliga).

Queens Park spiller normalt på Hampden Park hvor der er plads til 52.000 tilskuere, men jeg tror det er sjældent at der kommer mere end et par tusinde til deres kampe. Tirsdagens kamp var flyttet til Firhil stadium, da Roling Stones giver koncert på Hampden Park på fredag. Vi valgte at sidde sammen med tilskuerne fra Queens Park. Der har vel været ca. 3.000 tilskuere i alt, fordelt lige i mellem de to hold. Selve spillet var langt fra kønt, men vi sad foran en flok meget engagerede fans, som underholdte med diverse råb, sange og tilsvininger.
Der var få store chancher i kampen og der blev da heller ikke scoret i hverken den ordinære eller den forlængede spilletid. Kampen blev afgjort på staffespark hvor Queens Park vandt med 5-3. Det skabte selvfølgelig meget glæde blandt halvdelen af de fremmødte fans. Den anden halvdel kunne se frem til en lang køretur hjem fra Glasgow til Aberdeen…

Besøg, del 3 – nu med brandbiler…

søndag, 20. august 2006

I mandags fik vi besøg af Majbrit (Marie-Louises vendinde fra folkeskolen). Hun kom mandag eftermiddag med fly via Amsterdam. På trods af det forhøjede beredskab, var flyveturen næsten forløbet planmæssigt. Vi gik tidligt i seng mandag aften, da Marie-Louise og Majbrit skulle ud og vandre tidligt næste dag. De tog toget til Bridge of Orchy og gik langs West Highland Way til Tyndrum hvor de overnattede. Dagen efter gik de videre til Crianlarich, hvor fra de tog toget tilbage til Glasgow.

Da det havde været en lang tur for pigerne havde jeg lovet at lave rigeligt med mad onsdag aften da de kom hjem. Jeg havde fundet en stor lammekølle og lavet hasselbagte kartofler til. Det gik fint alt sammen, lige indtil vi sad og spiste og brandalermen gik igang. Der sidder en varmesensor i gangen, og det meget mad havde åbenbart fået sensoren til at tro at der var brand. Vi forlod hurtigt bygningen sammen med de andre beboere. Ude på gaden ventede vi i 5-10 minutter før de første brandbiler kom. De tog det meget roligt, og opdagede hurtigt at det var en falsk alarm. Senere kom der en politibil og endnu en brandbil, men de kørte igen hurtigt. Alt i alt tog det ca. 20 minutter før vi kunne komme tilbage til lejligheden og forsætte med vores måltid.

Torsdag var Marie-Louise og Majbrit inde i centrum for at se byen og for at shoppe lidt. Om aftenen var vi ude og spise middag og bagefter fik vi et par øl hver. Fredag formiddag gik med at pakke og sludre. Om eftermiddagen fulgte Marie-Louise Majbrit i lufthaven til hendes fly.

Der er nu under to uger til at vi skal hjem. Selv om det er spændende herovre begynder man også at savne mange ting derhjemme. Det bliver godt at komme tilbage til familie og venner, og rart igen at bo i sin egen lejlighed.

Til sækkepibefest

mandag, 14. august 2006

SækkepibefestI lørdags var vi til sækkepipefestival på Glasgow Green (deres svar på fælledparken). Der var ca. 200 sækkepipe- og trommeorkester med ca. 3000 deltagere i alt. Det gav en forfærdelig masse larm, da man altid kunne høre 4-5 forskellige melodier på samme tid. Udover alt musikken så vi også en konkurrence i Highland Dance. Det er en lidt mærkelig dans, hvor man skal stå op hoppe på sine tæer, i mens man spræller med arme og ben. Det så temmelig hårdt ud, og der var da også flere deltagere der måtte stoppe undervejs.

Vi så også en omgang Highland Games, hvor stærke mænd fra Island, Skotland, England, USA, Ukraine og Rusland dystede i diverse dicipliner. Der blev kastet ‘længdekast’ med sten, jernkugler og træstammer og bagefter skulle de løfte sten (135-155 kg) op på gamle whiskeytønder. Konkurrencens højdepunkt var under ‘Højdekast med lod’. Her skulle man med en hånd kaste et lod på 26 kg op over en pind i 5-6 meters højde. Under denne diciplin præsterede russeren at sætte ny verdensrekord med et kast på 19 fod (ca. 5,80 meter). Det blev fejret ved at han hentede sin harmonika, og spillede en meget øm udgave af Amazing Grace.

Alt i alt var det en rigtig sjov dag, men man var meget træt i hovedet om aftenen.

Fødselsdag

fredag, 11. august 2006

Så er det 27 år (og en dag) siden jeg kom til verden. Jeg holdt fri fra arbejde og nød det gode vejr. Det var lidt køligt, men solen skinnede det meste af dagen. Der kom ikke en eneste dråbe regn, hvilket er lidt af en præstation i Glasgow.

Marie-Louise havde bagt boller til morgenmaden og pyntet fint op med blomster, slik, fodbolddug, gaver og meget andet. Der var kommet lidt post som jeg også fik under morgenmaden. Senere på dagen fik jeg ‘lagkage’. De har ikke lagkagebunde herovre, så det blev noget jordbær/hindbær/blåbær-tærte med chokolade og flødeskum i stedet for. Det smagte supergodt, men mættede så meget at man ikke kunne spise mere end et stykke.

Efter en længere gåtur var vi dog klar til at spise igen… Vi fik aftensmad på Hilton og trillede derefter hjem til vores lille lejlighed og faldt i søvn. Det var en rigtig god dag, men med lidt for meget mad. Godt der er et år til jeg har fødselsdag igen.
MorgenmadLagkage

Firkantede vandmeloner

torsdag, 3. august 2006
Firkantede vandmeloner

Jeg hørte lige i radioen at Tesco (stort britisk supermarkedskæde) ville starte på at sælge firkantede vandmeloner til oktober. Melonerne er dyrket i Brasilien. De bliver dyrket i små kasser, som giver dem formen. De skulle både være nemmere at opbevare og nemmere at skære i skiver.

Melonerne har vist været på markedet i Japan i 2-3 år. Desværre kommer de først til Skotland i oktober, og da er vi allerede htaget hjem. Men mon ikke de kommer til Danmark om et par år.