I går aftes var vi i Vega og se Paolo Nutini i Vega. Koncerten skulle oprindeligt have været i oktober, men den blev udskudt da hans turné i England blev forlænget. Vi hørte ham første gang i Glasgow i sommers, hvor han var meget populær. Marie-Louise havde været til eksamen i Kognitionspsykologi om eftermiddagen og det var heldigvis gået godt. Før koncerten spiste vi i Det lille gule hus på Istedgade.
Der var en klar overvægt af kvinder, men det gør jo ikke så meget. Paolo Nutini startede næsten lige så overbevisende som Datarock sluttede. Bandet kom på scenen til tonerne af Can’t take my eyes of you og Paolo kort efter. Han var noget mindre flødebolleagtig end jeg havde forestillet mig. Han stemme var mere rå live, i forhold til cd’en. Den skotske accent var også meget gennetrængende i forhold til cd’en, hvor den næsten er skjult. Det kom især til udtryk i sangen Rewind hvor han synger ‘no sleeping at night
but i’m going from bar to bar’ med så meget tryk og kraft på ‘bar’ at man ikke var i tvivl at han mente det.
Det var lidt svært at blive klog på om han var på stoffer eller om han bare var meget forkølet. Han stod og små rystede, svedte og fik tørret sin næse rigtig mange gange. Han fik drukket en del te under koncerten, som sluttede af med at han sang ‘they try to make me go to rehab – no, no, no… Så kan man jo selv bestemme hvor meget man vil lægge i det.
Næste fredag står den på A kid hereafter på Rust. Der er stadig billetter….
