Den 20. juni blev vi gift i Sundby kirke. Jeg friede for næsten to år siden. Det var efter vi havde holdt min fødselsdag den 19. august 2007.
Der har været rigtig meget arbejde op til selve dagen, men vi kom i gennem det hele med stor hjælp fra familie og venner. Selve dagen forløb helt perfekt. Fuldstændig som vi havde håbet på. Lige siden har vi svævet lidt rundt og prøvet at vænne os til vores nye titler. Det er endnu ikke helt lykkedes, men heldigvis har vi hele livet til det.























