Arkiv for kategorien ‘@DTU’

Nu med levende billeder…

onsdag, 4. april 2007

Renoveringen af badeværelset har holdt pause de sidste 30 timer. I går eftermiddags i Silvan blev jeg kontaktet af TV-2 som havde læst artiklen i DTU Avisen. De ville meget gerne lave et lille indslag til nyhederne kl. 22. I dag var de forbi kontoret på DTU og filme. Mikkel havde været så venlig at bruge det meste af natten på at lave nogle demoer jeg kunne vise frem. Jeg fik forklaret hvad mit arbejde gik ud på, og på hvilke måder det er bedre end de teknologier vi benytter i dag.
Indslaget skal klippes ned til 90 sekunder. Det bliver lidt interessant at se hvor meget de får med.
Update: Indslaget er blevet udskudt… Jeg håber de får det bragt snart.

Pressedækning

tirsdag, 3. april 2007

DTU AvisenApril udgaven af DTU Avisen har en længere artikel om min phd og jeg er sågar kommet på forsiden af både den danske og engelske version. Artiklen giver en god beskrivelse af hvad jeg har lavet og hvad jeg skal arbejde med det næste års tid. Hvis i har lyst til at læse med kan det gøres her. Jeg har allerede fået en del feedback på artiklen, og det har alt sammen været meget positivt.

Nu i Montréal

søndag, 23. april 2006

CHI Logo

Jeg stod op kl. 4.15 i morges for at nå i lufthavnen. Vi skiftede fly i Frankfurt og kl. 18.30 dansk tid (12.30 lokal) landende vi i Montréal. Jeg skal deltage i CHI 006 konferencen som starter i morgen. På tirsdag skal jeg give en præsentation af mit eksamensprojekt, så det bliver rigtig spændende. CHI er den største og mest prestigefyldte konference indenfor Computer-Human Interaction feltet. Jeg ved ikke hvor mange deltagere der kommer, men der er ca. 180 præsentationer de næste fire dage.

Tekst input på iPod

tirsdag, 4. april 2006

iPod med TUP

Jeg er idag blevet færdig med den anden version af min tekst input metode til brug for Apple iPods og lignende enheder. Metoden er en videreudvikling af mit eksamensprojekt, og går ud på at bogstaverne har en fast placering på en cirkel. Metoden er baseret på en algoritme der gør det nemmere at ramme de rigtige bogstaver. De test jeg har lavet indtil videre viser at man kan skrive 7-8 ord i minuttet med den nye metode, men jeg forventer at yderligere optimeringer vil bringe det op på omkring 10 ord i minuttet. Den 23 – 28 april skal jeg CHI 2006 konference i Montreal og præsentere metoden.