Morten

Vi har de sidste par uger prøvet at få billeter til en skotsk fodboldkamp, men det har enten været for dyrt eller også har der ikke været pladser til nogle af de store kampe. Da de fleste af byens hold spiller på udebane i næste weekend var vores eneste mulighed at se CIS Insurance CUP tirsdag aften. Det var anden runde af turneringen, så de store hold fra Glasgow (Rangers og Celtic) spillede endnu ikke med. Det gjorde Queens Park Rangers til gengæld. De hører normalt til i 3. division og skulle tirsdag aften møde Aberdeen der spiller i Scottish Premier Laegue (deres superliga).

Queens Park spiller normalt på Hampden Park hvor der er plads til 52.000 tilskuere, men jeg tror det er sjældent at der kommer mere end et par tusinde til deres kampe. Tirsdagens kamp var flyttet til Firhil stadium, da Roling Stones giver koncert på Hampden Park på fredag. Vi valgte at sidde sammen med tilskuerne fra Queens Park. Der har vel været ca. 3.000 tilskuere i alt, fordelt lige i mellem de to hold. Selve spillet var langt fra kønt, men vi sad foran en flok meget engagerede fans, som underholdte med diverse råb, sange og tilsvininger.
Der var få store chancher i kampen og der blev da heller ikke scoret i hverken den ordinære eller den forlængede spilletid. Kampen blev afgjort på staffespark hvor Queens Park vandt med 5-3. Det skabte selvfølgelig meget glæde blandt halvdelen af de fremmødte fans. Den anden halvdel kunne se frem til en lang køretur hjem fra Glasgow til Aberdeen…

I mandags fik vi besøg af Majbrit (Marie-Louises vendinde fra folkeskolen). Hun kom mandag eftermiddag med fly via Amsterdam. På trods af det forhøjede beredskab, var flyveturen næsten forløbet planmæssigt. Vi gik tidligt i seng mandag aften, da Marie-Louise og Majbrit skulle ud og vandre tidligt næste dag. De tog toget til Bridge of Orchy og gik langs West Highland Way til Tyndrum hvor de overnattede. Dagen efter gik de videre til Crianlarich, hvor fra de tog toget tilbage til Glasgow.

Da det havde været en lang tur for pigerne havde jeg lovet at lave rigeligt med mad onsdag aften da de kom hjem. Jeg havde fundet en stor lammekølle og lavet hasselbagte kartofler til. Det gik fint alt sammen, lige indtil vi sad og spiste og brandalermen gik igang. Der sidder en varmesensor i gangen, og det meget mad havde åbenbart fået sensoren til at tro at der var brand. Vi forlod hurtigt bygningen sammen med de andre beboere. Ude på gaden ventede vi i 5-10 minutter før de første brandbiler kom. De tog det meget roligt, og opdagede hurtigt at det var en falsk alarm. Senere kom der en politibil og endnu en brandbil, men de kørte igen hurtigt. Alt i alt tog det ca. 20 minutter før vi kunne komme tilbage til lejligheden og forsætte med vores måltid.

Torsdag var Marie-Louise og Majbrit inde i centrum for at se byen og for at shoppe lidt. Om aftenen var vi ude og spise middag og bagefter fik vi et par øl hver. Fredag formiddag gik med at pakke og sludre. Om eftermiddagen fulgte Marie-Louise Majbrit i lufthaven til hendes fly.

Der er nu under to uger til at vi skal hjem. Selv om det er spændende herovre begynder man også at savne mange ting derhjemme. Det bliver godt at komme tilbage til familie og venner, og rart igen at bo i sin egen lejlighed.

I lørdags var vi til sækkepipefestival på Glasgow Green (deres svar på fælledparken). Der var ca. 200 sækkepipe- og trommeorkester med ca. 3000 deltagere i alt. Det gav en forfærdelig masse larm, da man altid kunne høre 4-5 forskellige melodier på samme tid. Udover alt musikken så vi også en konkurrence i Highland Dance. Det er en lidt mærkelig dans, hvor man skal stå op hoppe på sine tæer, i mens man spræller med arme og ben. Det så temmelig hårdt ud, og der var da også flere deltagere der måtte stoppe undervejs.

Vi så også en omgang Highland Games, hvor stærke mænd fra Island, Skotland, England, USA, Ukraine og Rusland dystede i diverse dicipliner. Der blev kastet ‘længdekast’ med sten, jernkugler og træstammer og bagefter skulle de løfte sten (135-155 kg) op på gamle whiskeytønder. Konkurrencens højdepunkt var under ‘Højdekast med lod’. Her skulle man med en hånd kaste et lod på 26 kg op over en pind i 5-6 meters højde. Under denne diciplin præsterede russeren at sætte ny verdensrekord med et kast på 19 fod (ca. 5,80 meter). Det blev fejret ved at han hentede sin harmonika, og spillede en meget øm udgave af Amazing Grace.

Alt i alt var det en rigtig sjov dag, men man var meget træt i hovedet om aftenen.

Så er det 27 år (og en dag) siden jeg kom til verden. Jeg holdt fri fra arbejde og nød det gode vejr. Det var lidt køligt, men solen skinnede det meste af dagen. Der kom ikke en eneste dråbe regn, hvilket er lidt af en præstation i Glasgow.

Marie-Louise havde bagt boller til morgenmaden og pyntet fint op med blomster, slik, fodbolddug, gaver og meget andet. Der var kommet lidt post som jeg også fik under morgenmaden. Senere på dagen fik jeg ‘lagkage’. De har ikke lagkagebunde herovre, så det blev noget jordbær/hindbær/blåbær-tærte med chokolade og flødeskum i stedet for. Det smagte supergodt, men mættede så meget at man ikke kunne spise mere end et stykke.

Efter en længere gåtur var vi dog klar til at spise igen… Vi fik aftensmad på Hilton og trillede derefter hjem til vores lille lejlighed og faldt i søvn. Det var en rigtig god dag, men med lidt for meget mad. Godt der er et år til jeg har fødselsdag igen.

De sidste par dage af Benedicte, Nicolaj og Sifs besøg blev brugt til en shopping dag i Glasgow og en et dags tur til Edinburgh. I Edinburg spiste vi frokost med mine forældre som var kommet til Skotland dagen før. Vi kørte Marie-Louises familie i lufthavnen lørdag morgen og tilbragte resten af lørdagen ved Clyde hvor der var ‘vand festival’.

Tirsdag tog vi toget til Fort William hvor vi blev hentet af Gitte, Alan og Andreas. De havde lejet en hytte en uge i nærheden af Loch Ness. Tirsdag gik vi en flot tur langs Glen Nevis. Onsdag var vi ved Inverness og se delfiner og på besøg på Glen Ord Distillery hvor vi så og smagte hvorden de lavede whiskey. Vi fik også købt lidt med hjem til de følgende aftener. Torsdag var vi på en længere vandretur på den anden side af Loch Ness og fredag var der hviledag derhjemme. Lørdag kørte vi mod vest og så den noget barskere natur langs den skotske vestkyst. Søndag kørte vi alle fem tilbage til lejligheden i Glasgow. De følgende dage blev brugt på Sightseeing i Glasgow og lidt shopping og museer. I morges kørte de tilbage til Edinburg og lige nu sidder de i flyveren og er på vej tilbage til Danmark.

Vejret de sidste par uger har været rigtig godt. De fleste dage har temperaturen ligget på omkring 25-30 grader og der er kommet meget sol til vores blege små kroppe. Det ser dog ikke ud til at holde mange dage endnu. De kommende dage skulle der komme flere skyer og regn, men det skulle forsat være varmt.

I lørdags kom Marie-Louises mor Benedicte, bror Nicolai og hans kæreste Sif. Vi hentede dem i lufthavnen og kørte hjem i en lejet bil. Det gik fint med at køre i den forkerte siden af vejen, men det kræver noget mere opmærksomhed end normalt. Specielt gearskifte bliver lidt kompliceret, når man skal bruge venstre hånd i steder for højre. Søndag tog vi på tur i højlandet. Vi startede med at køre op langs Loch Lomond af en lille smal vej med meget trafik. Det var lidt for spændende. Søndag aften ankom vi til Fort William hvor vi overnattede til mandag. Det meste af mandagen gik med en spændende vandretur af en meget lille sti nær Ben Nevis. Da stien til sidst forsvandt blev vi nød til at vende om og gå tilbage til bilen (der skal nok komme billeder snart). Vi kørte videre og så Loch Ness (men intet uhyre) inden vi begav os vest på mod Dornie hvor vi sov på et lille Bed & Breakfast sted.

Tirsdag morgen fik vi en solid skotsk morgenmad med spejlæg, bacon, pølse, spam (firkantet pølse) og blodpølse. Det lykkedes ingen af os at komme i gennem alt maden. Senere tirsdag tog vi til Isle of Skye, der er en af de største øer ved Hebriderne. Vi kørte en lang tur langs kysten og op i gennem en meget lille smal bjergvej. Der var heldigvis mange holdepladser, så modkørende trafik kunne passere hinanden. Vi spiste på et lille hyggelig sted hvor vi blev betjent af en noget forvirret tjener. Det lykkedes ikke helt at få hvad vi bestilte, men det var nu stadig underholdende. Vi overnattede på vandrehjem i Portree. Onsdag kørte vi tilbage til Glasgow af de samme små smalle veje.

Torsdag og fredag står den på sightseeing i Glasgow og Edinburgh før de tager hjem igen lørdag.

Sommeren er efterhånden også kommet til Glasgow, men slet ikke i samme grad som derhjemme. Der har været flere dage med meget sol og temperaturer omkring de 25 grader. Men selv om det er sol og varmt kan der stadig komme lidt regn af og til. Kontoret er rigtig varmt og man har mest af alt lyst til at holde fri.

Marie-Louise kom herover i lørdags og skal være her indtil 31. august. Jeg hentede hende i lufthavnen sammen med alt hendes bagage. Det var rigtig godt at se hende igen. De første par dage har vi fået set lidt af det vestlige Glasgow og Universitetet. Tirsdag aften var vi ude og spise og på pub og se VM fodbold. Vi har også været på det lokale bibliotek, hvor de har nogle læsesale og gratis internet. Der var heldigvis ingen problemer i at få et lånerkort, så man kan bruge alle deres faciliteter. Det eneste problem er at deres nøgle til wc’et er blevet stjålet…
I eftermiddag skal vi indtil centrum af Glasgow og se lidt på byen og shoppe lidt. Der er lidt småting vi skal have købt ind inden vi får familiebesøg de næste par uger.

De sidte par uger har jeg fået en lille forsmag på hvad vi kan forvente i fremtiden når telemarkedet bliver liberaliseret. Det startede med at jeg købte en mobiltelefon med tilhørende abbonement fra Easymobile (Telmore i Storbritanien). Jeg betalte med Visa og fik telefonen få dage efter. Efter en længere snak med en supporter fik jeg også telefonen åbnet så man kan ringe fra den. Jeg købte telefonen for at kunne ringe hjem og for at folk derhjemme kunne ringe til mig.

For at åbne for internationale kald hos EasyMobile skal man indtaste sine kreditkort detaljer. Jeg brugte det samme kort som til køb af telefonen, men nu bliver kortet konstant afvist. EasyMobile siger at det skyldes min bank, og banken skyder skylden på EasyMobile. Midt i mellem står jeg og føler mig lidt hjælpeløs.

Men det bliver værre endnu. Efter at have opdaget at folk fra Danmark havde problemer med at ringe til mig fik jeg iværksat en lille undersøgelse ved hjælp fra Andreas og Mikkel. Det viser sig at man godt kan ringte til telefonen fra danske mobiltelefoner og via internettet, men ikke fra en TDC fastnet telefon. Derfor beslutter jeg mig for at kontakte TDC. TDC er et telefonselskab, og derfor ser de helst at man ringer til dem, så de kan tjene lidt ekstra i mens de prøver at rette deres egne fejl. Det lykkedes mig dog at finde en email adresse, men jeg venter stadig på svar her to uger efter.

Jeg har forsøgt at ringe til dem, men det er ikke muligt. Min mobiltelefon kan som sagt ikke ringe til udlandet, og prøver man at ringe til TDC via Skype får man blot at vide at nummeret ikke er understøttet. I øvrigt kan jeg heller ikke sætte penge på min Skype konto med mit kreditkort. Igen mener Skype at det er bankens skyld og banken mener at det er Skype der har problemer…

Som sagt tror jeg blot dette er en lile forsmag på de problemer der vil komme de følgende år, når vi får mange flere spillere i teleindustrien. Det vil opstå problemer med at ringe til folk der han en anden udbyder end en selv, og priserne vil blive endnu mere uigennemskuelige end de er i dag.

Mit nummer er i øvrigt +44 79 62 42 66 32, men som sagt er det ikke sikkert det fungerer…

I fredags startede Glasgow’s West End Festival som er en to ugers kultur festival i den vestlige del af Glasgow (der hvor jeg bor). Som en del af festivallen blev der afholdt karneval i søndags. Bydelens hovedstrøg var lukket og der var massere af musik og fest i gaden. Jeg fik set en del forskelligt musik. Det bedste var et Roling Stones cover band og et band ved navn PaddyRasta der spillede irsk folkemusik tilsat reggaerytmer. Der var også en stor parade med diverse sambaorkestrer, dansere, gøglere og sjove figurer. Det var en rigtig godt dag, og heldigvis var vejret fint. Ca. 25 grader om sol det meste af dagen.

Igår eftermiddags udbrød der en voldsom brand i naboejendommen til der hvor jeg boede de første tre uger. Heldigvis er ejendommen ved at blive renoveret, så der var kun håndværkere til stede (det er jo nok også dem der har startet branden…). Der var en enkelt studerende hjemme inde ved siden af, men personen blev hurtigt evakueret.

Heldigvis rejste de fleste internationale studerende hjem i mandags, så der boede kun fem personer i ejendommen. Mit værelse var ved det midterste vindue på det nederste billede. Det er lidt skræmmende at tænke på hvor galt det kunne have gået, men heldigvis kom ingen til skade.
Der står mere om branden på BBC og andre steder.