Morten

Det er efterhånden 1 1/2 år siden David kom til verden. De sidste par måneder er det gået rigtig hurtig med hans udvikling, så jeg tænkte jeg ville komme med en lille opdatering.

Motorisk går der rigtig fint. Han er nu i stand til at bygge med Duploklodser og kan få sat toget korrekt på sporet i næsten hver forsøg. Desværre betyder det også at han er blevet ret god til at starte alt hans larmende legetøj. Hørelsen har det fint så længe det er noget han har lyst til. Han kan høre ordet bad selvom man hvisker, men har problemer med ord som sove og seng.

Sproget har det fint, og der kommer nye ord hver dag. Som far kan man ikke undgå at blive lidt stolt, når man ser listen med hans mest brugte ord:

• Bold
• Tog
• Far
• Mad
• Kran
• Is

Kært barn har mange navne, så det får vores lille klump også. Tre er måske ikke så mange, men det er da en start. Han er nu godt en uge gammel, så det er på tide med en lille beretning.

Vandet gik om eftermiddagen søndag den 15 juni. Marie-Louise var på det tidspunkt på Falster med en flok medstuderende. Efter et 3-timers ophold på Nykøbing Sygehus fik hun heldigvis lov til at tage mod København. Hun blev kørt af Line og de var hos os omkring midnat, natten til mandag. Veerne kom i løbet af natten, så ingen af os fik sovet så meget. Næste formiddag kom Nadja (vores personlige ekstra jordemoder og veninde som Marie-Louise har været i Indien med). Klokken 10 ringede de fra Hvidovre hospital og bad os om at komme derind. Taxa manden så noget bekymret ud, og fik da også klaret turen til fødegangen på kort tid.

Selve fødslen gik fint, men der blev bandet lidt mere end der plejer. Mandag eftermiddag kl. 17.31 kunne Nadja tage imod den lille mand. Han er født tre uger for tidligt, men var i fin form. 3154 gram og 50 cm.

Vi fik sundet os et par timer før de første besøg kom. Begge hold bedsteforældre samt Nikolaj og Sif var forbi og besigtige vidunderet.

Da han er født lidt for tidligt valgte de at beholde os på hospitalet lidt ekstra

tid. Desværre tog han ikke nok på og havde også en begyndende gulsot. To dage med lidt supplerende mælk og en lysseng fik ham dog tilbage på rette spor. Sengen mindende om hans normale seng, men med en lys indbygget i madrassen. Det havde den bivirkning at vores værelse lignende et stort solarie om natten.

Vi havde en række navne klar hjemmefra, men synes ikke rigtig at nogle af dem passede. Da det gik op for os at vi skulle være på hospitalet i lidt længere tid besluttede vi os for at få styr på navnet med det samme. Det blev som nævnt David Smidt Proschowsky. Så snart navnet var bestemt gik Marie-Louise i gang med at lave navneskilte af brugt gavepapir og hvad hun ellers kunne finde.

Den ekstra tid på hospitalet betød at vi blev godt trætte af deres mad. Heldigvis var venner og familie flinke til at komme med mad til os. Det blev til flere overdådige måltider som fik mange misundelige blikke fra de andre indlagte.

Vi blev udskrevet søndag formiddag og nyder nu at være hjemme igen. David har det rigtig fint og hans forældre er lidt trætte men lykkelige.

Alt går stadig fint med damens mave, og vi er så småt begyndt at forberede os på den lille mand. Vi har fået vuggen på plads og er nu gået i gang med børneværelset. Det betyder desværre at jeg har mistet mit roderum og værktøjslager. Det hele er nu røget på loftet. Det giver lidt ekstra motion hver gang man skal bruge noget.

Gulvet i det kommende børneværelse er fint, men væggene skal slibes og spartles og slibes og spartles og slibes og tapetseres og grundes og males og males igen. Det kommer nok til at dage en del tid, men heldigvis har vi ikke travlt.